Det sociale er den primære grund til, at jeg deltager i Musikteater UCL, fortæller lærerstuderende Willow Storm Høstrup på 25. De er den første i en serie af vidnesbyrd om at være amatør, som vi bringer på AKKS facebook-side

Den ugentlige koraften giver mig følelsen af at befinde mig godt tilpas, fortæller Søren Nørgaard Pedersen. Det giver noget på både den mentale, men også på den fysiske konto at være med i et kor.

Om at være med i foreningen Musikteater UCL, siger Syster Cornils: – Jeg kendte ikke nogen i Odense, da jeg flyttede hertil for at studere, og jeg tænkte, foreningslivet var en god chance for at lære nogen at kende og få venner og for at få indblik i andres liv.

Poul Kjellbergs kærlighed til musikken udspiller sig igennem hans forskellige medlemskaber af diverse jazzbands, hvor han mestrer både fløjte og saxofon, samt kor, hvor det sociale samvær med en bred variation af mennesker trækker i ham.

Min interesse for orkestersammenspil begyndte gennem instrumentalundervisning i FDF Odense, Munkebjergkredsen. Først ved individuel undervisning, og to år senere med deltagelse i FDF Odense 4. kreds’ brass band”, fortæller Ole Møller Sørensen.

Kerteminde Amatør Teater (KAT) har gennem snart 40 år eksisteret som en lille kulturperle og som arnested for et kulturelt fællesskab mellem alle aldre i hjertet af Kerteminde. Når man spørger foreningsmedlem Mona Clayton om, hvorfor man er med i KAT, lyder svaret prompte Fællesskab!

For Kirsten betyder orkestersammenspil utrolig meget. ”Jeg er vild med musik og med at frembringe musik sammen med andre. Wow – det er fascinerende at opleve musikken løfte sig til noget meget større end en selv. Det er her, 2 + 2 bliver til 5. Det giver en stærk fællesskabsfølelse” 

”Jeg kunne drømme om, at der kommer meget mere musik i skolen”, siger Jørgen Jensen om hvad han ønsker sig på vegne af amatørkulturen. ”Så kunne alle børn lære at spille et instrument – og så kunne der komme sammenspilsgrupper på alle skoler.

Jørgen Greve kom ind i amatørteater da han som ung skolelærer havde sin gang i Sydslesvig:
 – Dengang skulle man være aktiv i foreningslivet, og teateret blev min gerning ved et tilfælde. Det kunne lige så godt have være spejder eller badminton, fortæller han.

Jakob Nørregaard Larsen, der er ved at uddanne sig til folkeskolelærer, fortæller: – Vi får en mentalitet omkring det at performe og at være på, og vi lærer hvordan man kommunikerer skarpt, siger han om også at have lært at præstere under pres:

-Jeg meldte mig ind i foreningen, fordi jeg var interesseret i at komme med i et fællesskab, fortæller Isabell Wernegren. – Jeg var meget genert, og når jeg gik ind i et nyt fællesskab, så sad jeg bare i et hjørne med et lille smil.

 – Amatørteater er for mig selvudvikling, fællesskab og samarbejde – her alle er lige vigtige, og i de forskellige roller, vi spiller, øver vi os også på livet. Vi bliver under selve stykket til vores roller, og det er spændende at skulle sætte sig i et andet menneskes perspektiv og udvikle sig med den rolle, man sættes i, fortæller Inge Napora, der har været et del af KAT siden 80’erne.

Ida Okholm er oprindeligt uddannet fra Esmod Berlin University of Art for Fashion, men flyttede i 2021 tilbage til Danmark. Hun er i dag en del af bestyrelsen og udøvende kunstner i Kerteminde Kunstforening.

-Jeg drømmer om, og tror på, at de gode traditioner bliver ført videre, siger Freja Bundvad. Hendes interesse for orkestersammenspil begyndte da hun modtog soloundervisning og spillede i ensemble på Københavns Musikskole.

”Det skal handle om den gode musikoplevelse”, siger Christoffer Emil Juul Hansen, der begyndte at spille i orkester allerede da han var seks år gammel. 

”Jeg elsker at spille med andre, og det er en stor motivationsfaktor for at øve og blive bedre på mit instrument”, siger han om at spille i orkester.

Julie og Michael Nyrnberg har siden 2013 drevet Birkende Ungdomsteater. – Jeg har altid godt kunne tænke mig at starte et teater op, fortæller Julie Nyrnberg, der selv har dyrket teater siden hun var otte år gammel og i dag selv instruerer stykkerne. Gennem den lokale borgerforening fik parret lokaler tilbage i 2013.

– At synge i kor er at være i et fællesskab, hvor vi lytter til hinanden og indretter vores stemmer efter hinanden. Vi har glæden af, at ved siden af står der en og synger med en anden stemme, fortæller Dorte Folkmann om at synge i to foreningsbaserede kor sammen med sin mand Bendt Bonde.

Anders Kappendrups interesse for musik startede i musikskolen, og i dag betyder orkestersammenspil en hel del for ham: ”Det betyder sammenhold og muligheden for at koble af fra en travl arbejdsdag”, siger han om at spille i Københavns Postorkester.