Site icon Amatørkultur i Danmark

Om de kunstneriske aktiviteter i skole- og dagtilbud

AKKS mener at der er behov for en styrket indsats omkring kunstneriske aktiviteter for, med og af børn i skole- og dagtilbud. Målet er at børn og unge kommer til at arbejde med musik og teater, som en væsentlig del af deres faglighed i skole og dagtilbud. Det kræver en strategisk prioritering på politisk niveau.

De kunstneriske fag og kulturtilbud spiller en afgørende rolle for børns trivsel, dannelse og læring – både når de oplever scenekunst, musik og billedkunst, og når de selv deltager aktivt og udtrykker sig kunstnerisk.

Det er derfor afgørende, at kunst og kultur ikke blot henvises til børns fritid, men indgår som en integreret del af hverdagen i skole og dagtilbud. Ved at investere i kunst og kultur for, med og af børn skaber vi ikke blot kreative og robuste børn i trivsel – vi bidrager til et mere demokratisk, inkluderende og menneskeligt samfund. Kunst og kultur skal være tilgængelig for alle børn, uanset social og geografisk baggrund.

I forlængelser heraf anbefaler AKKS

Anbefaling 1:

Alle børn og unge skal møde kunstneriske aktiviteter som en del af deres faglighed i skole- og institutionshverdagen og alle børn og unge skal have mulighed for at få undervisning i de kunstneriske fag, musik, scene- og billedkunst, igennem hele deres skoletid. Undervisning og aktiviteter skal være af høj faglig kvalitet og bygge på tryghed, medbestemmelse og inddragelse.

Løsning:

Anbefaling 2:

Alle børn og unge skal deltage i mindst én kunstnerisk aktivitet om året i dagtilbud og skole. Helst koordineret med oplevelse af en professionel kunstoplevelse.

Løsning:

Anbefaling 3

Alle børn skal mindst én gang årligt opleve en professionel kunstproduktion, f.eks. en forestilling, koncert eller udstilling.

Løsning:

Exit mobile version